Hvad er shrink tubes-extensions?
Shrink tube-extensions er en metode, der har vundet frem over de senste år, da det er en meget skånsom metode, der rent teknisk ligger mellem cold fusion og hot fusion.
Shrink tubes, er en "tot for tot-metode", der vil sige, at man påsætter en extensionstot til en tot af ens eget hår.
Det giver naturlig bevægelse i håret, og det er nemt at style, da håret er fordelt jævnt.
Totterne er samlet i en lille binding af keratin, som er et protein, der naturligt findes i hår og negle, og som er formet som en enden på et snørrebånd. Totterne fæstnes ved at man trækker totter af ens eget hår gennem en shrink tube og monterer totten i tuben, der krympes sammen med en varmetang og holder extensionstotten på plads.
Man kan opleve at der ind i mellem tabes en extensions-tot. Det er helt normalt, at man taber enkelte totter, og man kan altid bede om at få dem påsat igen.
Hvad er shrink tubes?
Shrink tubes, er de små rør, der bruges til at fæstne extensions-totterne.
Rørene er meget lette og fås enten som gennemsigtig eller sort, så de kan matche hvilken som helst hårfarve.
Selve tuben, er lavet af en slags skrumpe-plast, der kryber sammen når den bliver varmet op. En smule af keratinen fra extensionstotten vil blive blød og fæstne sig til hår og rør og det giver en lille fast binding.
Hvor længe holder shrink tube-extensions?
Extensions efter shrink tube-metoden kan sidde i ca 3 måneder afhængigt af hvor hurtigt dit eget hår vokser og hvor meget det har tendens til at filtre.
Hold øje med din udgroning og læg mærke til når det begynder at hænge og hvis der er tegn på at udgroningen filtrer.
Afhængig af hvilken kvalitet du har valgt, og hvor godt du plejer dit hår, kan shrink tubes totter genbruges flere gange. Shrink tubes kan ikke gen-påsættes samme dag, som du har fået dem fjernet, da det er en god ide at få vasket eventuelle keratinrester ud af håret før ny påsætning.
Hvordan fjernes shrink tube-extensions?
Shrink tubes fjernes ved at bruge en speciel varmetang, der får plastrøret til at blive blødt igen og totten kan trækkes ud. Der kan opleves at være en lille smule keratinrest i håret, men det går ud i vask. I nogle tilfælde kan man bruge keratinremover, men det er et minimun af der vil være tilbage i håret.
De hår, der naturligt har været fældet i perioden, vil også være bundet i shrink tuben, og vil derfor falde med ud, nrå man fjerner extensions. Det vil opleves som at man taber en masse hår, men disse er naturligt fældet i perioden. Normalt fælder man 50-100 hår om dagen, så efter 3 måneder bliver det til en del hår, der skal ud på en gang.
Man kan ikke selv fjerne shrink tube-extnesions, da det kræver specielværktøj.
Forberedelser før påsætning af shrink tubes?
Før påsætning af cold fusion-extensions, skal du vaske dit hår i en dybte-rensende shampoo uden residualier (det vil sige, en shampoo, der ikke efterlader nogen form for produkt i dit hår).
Det vil sikre, at påsætningen er mest holdbar, og at man undgår at totterne glider ud.
Ens eget hår må aldrig være nyklippet med mindre man har fortalt sin frisør at man skal have en klipning forberedt til extensions. Nyklippet hår vil give en unaturlig overgang mellem eget hår og extensions.
Hvis dit hår er klippet lige over i spidserne, er det en god ide at få tyndet spidserne ud og etageklippet håret. Der vil være en let tilklipning af extensions efter påsætning, men en meget kantet og skarp frisure vil gøre tot for tot-metoderne et uegnet valg.
Hvorfor vælge shrink tubes?
Metoden har efterhånden været på markedet en del år, og er udviklet for af få en mere skånsom og mindre synlig påsætningsmetode end de hidtidige.
Her kombineres enkeltheden og skånsomheden fra cold fusion med effektiviteten og den mindre synlige hot fusion-metode, i en ny innovativ extensionsmetode, der er ved at vinde indpas mange steder.
Shrink tubes egner sig til alle hårtyper.
Hair Envy - extensions clinique
CVR: 35347534