En helt ny type extensions er Mermaid Locks som kombinerer kunstige dreadlocks med lange løse krøller.
Mermaid Locks er syntetiske krøllede extensions med dreadede rødder og lange løse krøllede spidser. Det er en "protective hairstyle" hvor alt dit eget hår bliver flettet så det ligger beskyttet og ikke kan filtre sammen med de syntetiske fibre og ikke bliver slidt.
Hvis du vil have påsat et sæt Mermaid Locks med dreadede rødder, så er der en del der skal laves i hånden inden de kan påsættes. Man kan skrive sig i kø til Mermaid Locks på samme måde som når man skal bruge et sæt håndlavede dreads. Al custom arbejde vil der ofte være nogle måneders ventetid på.
Det vil sige, du skal skrive en besked med detaljerne om din bestilling, og du vil blive kontaktet når det er ved at være din tur i køen. Der bekræfter vi aftalen og du lægger depositum på 500 kr og vi aftaler tid til påsætning.
Der vil ind i mellem kommme færdige sæt til salg, som er klar til påsætning. Du kan se hvad der er klar på de sociale medier.
Hvis du vil have påsat et sæt Mermaid Curls uden dreadede rødder, så kommer håret klar til påsætning og der er derfor ikke ventetid på noget der skal specialfremstilles. Jeg har lidt farver på lager, men vil kunne få det hjem på ca 3 hverdage.
Du kan derfor gå ind og booke en tid til påsætning af Mermaid Curls i vores bookingsystem. Hvis der ikke er en ledig tid, kan du skrive dig på venteliste.
Mermaid Locks er en protective hairstyle som beskytter dit eget hår.
Dit eget hår skal flettes omkring den korte dreadede del, så derfor må dit eget hår ikke være for langt. Ellers vil det dække over dreaden.
Dit eget hår skal helst være mellem 10 og 25 cm for at kunne få en fuld påsætning med Mermaid Locks. Det kan lade sig gøre i længere hår, men det bedste resultat fås hvis det ikke er for langt og tykt.
Hvis du har naturlige dreads i håret, så er Mermaid Locks en måde at få masser af fylde og ny struktur i dit hår. Har du naturlige dreads, så ser det pænest ud hvis dit eget hår har samme længde eller er lidt kortere end dine Mermaid Locks.
Mermaid Curls er et mix af de syntetiske krøller og fletninger. Jo længere hår du har, des længere fletninger for du, og det vil give mindre volumen.
Det anbefales at dit eget hår er mellem 10 og 25 cm. Hvis det er længere, så kan der komme et tillæg på prisen for påsætning, da det vil tage længere tid at sætte i.
Vi anbefaler IKKE partial påsætning hvor der kun sættes Mermaid Locks i noget af håret. Dit eget hår vil filtre sammen med de syntetiske fibre og det vil blive meget slidt af at gnides mod det grove syntetiske hår.
Man må ikke børste Mermaid Locks og det er svært at undgå hvis man har langt løst hår.
Når du kommer til påsætning skal du komme med rent hår uden produkter eller balsam. Påsætningen tager ca 2 - 3 timer og foregår i klinikken i Waves i Hundige.
Du får udleveret en plejevejledning som vi gennemgår sammen, så du er helt tryg ved at pleje dine Mermaid Locks hjemme. Denne type extensions kræver lidt mere pleje end kunstige dreads, men ikke så meget pleje som extensions i ægte hår. Der skal ikke bruge særlige produkter, men vi anbefaler kraftigt en hovedbundsspray og en særlig shampoo til vask af syntetisk hår.
Du skal tage dine Mermaid Locks ud efter 6-8 uger og vi anbefaler at du allerede booker tid til genpåsætning inden du forlader klinikken, så der ikke kommer noget i vejen. Vi kan have travlt i perioder og det kan være svært at få en akut tid.
Du vælger selv om du vil fjerne dine Mermaid Locks i hjemmefra og tage dem med til ny påsætning. Eller om vi skal tage dem ud og sætte dem i igen for dig. Vi skal bare have sat tid af til det, så husk at give besked når du booker tid.
Levetiden på Mermaid Locks er omkring 3 måneder. Efterhånden som man bruger dem vil de samle sig mere og mere i totter og efterhånden ligne krøllede dreadlocks. Det er en smagssag, men vi synes de bare bliver smukkere ved brug.
Man kan ikke børste dem og få dem til at ligne nye - de vil modnes og ændre sig med tiden. Man kan genbruge dem længere tid sålænge man er klar over at de ændrer udseende.
Opdaterede priser ses på bookingsiden
Et sæt Mermaid Locks med dreadede rødder koster 3500 kr inkl påsætning.
Et sæt Mermaid Curls uden dreadede rødder koster 2800 kr inkl påsætning.
Påsætning af medbragte Mermaids: 1900 kr
Oprykning (aftagning og påsætning): 2300 kr