Naturlige dreadlocks

Naturlige dreadlocks


Hair Envy laver naturlige dreadlocks i dit eget hår - og kan også forlænge med ægte hår.


  • Klinikken er certificeret fra SeienStyle som er en meget anerkendt metode til at få hurtigt modnede og meget smukke naturlige dreadlocks.
  • Klinikken tilbyder også naturlige dreads efter DreadShop metode, hvor der udelukkende bruges hæklenål til at opnår naturlige dreads.


Lysten til at få naturlige dreads ligger dybt i nogle af os og det er en meget stor ting for mig, at være del af denne rejse sammen med dig.

Processen tager mange timer og vi kommer til at bruge en hel dag eller to sammen omkring det. Jeg anbefaler, at du ikke har aftaler efter din tid - og at du kommer alene, da det er en proces som du skal igennem - en udvikling til at tage det skridt som får dit til at følge din indre lyst til at få dreadlocks.



At få naturlige dreadlocks i dit eget hår, er noget du har tænkt over længe. Måske har du haft dreadlock-extensions (syntetiske eller uld) igennem længere tid og ved at du vil tage springet til at blive ægte naturlige dreadlocks.

De naturlige metoder giver dig smukke naturlige dreadlocks, der modner hurtigt og det vil være en stor glæde for mig at hjælpe dig i gang med dit dreadlockprojekt.

Jeg holder gerne tæt kontakt og tilser og vedligeholder, hvis du har behov for det.

Dreadlocks har deres eget liv og kan være mere eller mindre vilde - du kan gøre en del i plejen under modningsprocessen, men hvis du ønsker helt lige tynde stramme symmetriske og perfekte dreads, så anbefaler vi at overveje syntetiske dreads. Måske er naturlige dreads ikke det rette valg for dig.
Kontakt mig gerne for en uforpligtende konsultation hvor vi kan gennemgå dine forventinger og lægge en god plan.

Naturlige dreadlocks


Forberedelse

Så snart du har bestemt dig for at få naturlige dreads, anbefaler jeg at du stopper med at bruge almindelig shampoo og balsam.
Brug tiden på at komme ind i en rutine med at vaske dit hår en gang om ugen, så du vænner din hovedbund til din nye vaskerutine - på denne måde undgår du at dit hår fedter i starten.


Jeg anbefaler at du skifter din shampoo ud med en dreadlock shampoo, så snart du har taget beslutningen. Dreadlock shampoo kan du købe i klinikken. Vi anbefaler enten vores eget mærke, RAWROOTs eller Dollylocks.

Dreadlock shampoo har den egenskab at den ikke efterlader residual (produktrester) i håret - den vil fjerne olier og opbyggede produkter og vil vaske håret helt rent uden at efterlade noget i dit hår.
Brug udelukkende dreadlock shampoo og ingen balsam, hårkur eller produkter.
Du vil opleve at din hovedbund skal vænne sig til det - nogen oplever at håret føles fedtet og ikke rent, men det er fordi shampooen løsner alle de opbyggede produktrester. Efter flere hårvaske vil det stabilisere sig. Vask i starten så ofte du har behov for og prøv at nå frem til en ugentlig vask.


Vask håret med dreadlock shampoo enten dagen før og gerne samme dag du skal have lavet dine dreads. Du skal dog komme med helt tørt hår.


Sørg for at du har billeder af dreadlocks du godt kan li og dreadlocks du ikke kan li.

Det giver en ide om hvilken retning vi skal hen og sikrer dig et resultat som du bliver glad for.

Husk at dreadlocks er en proces. Det tager omkring et år før de er modnede Og der vokser hele tiden nyt hår ud, der skal igennem samme udvilkling.


Naturlige dreadlocks med forlængelse

Hvis du har fået forlænget dine dreadlocks har du fået betydelig længere og mere hår, og de fleste vil opleve at være lidt øm og at det strammer i hovedbunden. Det vil gå over og er ikke noget at bekymre sig om.

Med det ekstra hår som du har fået på, kommer også ekstra vægt, og det kan føles tungt - nogen oplever lidt spændingshovedpine og ømhed i nakken. Du kommer til at vænne dig til tyngden og det kan afhjælpes ved at sætte det lidt op.
Du kan bruge en hovedbundsspray til at lindre ømhed og irritation. Stil den evt i køleskabet for ekstra kølende effekt.
Hvis du stadig er øm efter en uge, skal du kontakte klinikken, så vi kan hjælpe dig med at finde en løsning.


Tilvænning

Det vil føles meget anderledes at skulle bære så meget ekstra hår i begyndelsen og alt føles meget nyt. Især at skulle finde nye frisurer og opsætninger, og måder at sætte dine dreads på. Du skal ikke være bange for at eksperimentere og lege med dine nye dreads, så du finder en måde at sætte det på, som er behagelig og føles som dig.


Søvn og hvile

De første nætter kan det være lidt svært at sove på dreadsne. Det kan klø, spænde og være lidt ubehageligt, men du kommer hurtigt til at få dine dreads til at fungere som ekstra hovedpude. Mange oplever at det er nemmere i starten at ligge uden pude.


Kløe og irritation

Det er normalt at opleve kløe og let irritation i hovedbunden og vi anbefaler at bruge hovedbundsspray gerne flere gange dagligt.
Den skal ikke skylles ud og fungerer kølende, kløestillende og afslappende for din hovedbund.

Desuden er den desinficerende og det er et god alternativ indtil du kan vaske dit hår. Den indeholder naturlige æteriske olier, der stimulerer blodtilførslen til hovedbunden.


Vedligeholdelse i hjemmet:

Den første måned er det godt hvis du kan rulle dine dreads mellem hænderne hver/hver anden dag. Start ved roden og læg dreaden mellem håndrødderne og rul ned mod spidserne.

Det vil tvinge dreaden til at beholde sin runde form og forebygger at der kommer loops og ujævnheder, samt at de bliver flade - især i nakken, hvor man ligger på dem.

Hvis du oplever "problemområder", så kan du rulle disse jævne ved at rulle mellem tommel- og pegefinger, men ellers brug håndroden (ikke håndfladerne).
Du kan med fordel bruge Tightning Spray, der hjælper modningsprocessen og strammer overfladen op. Den kan bruges dagligt ved at spraye i hele håret og fordele med hænderne. Derefter er dine dreads klar til at blive rullet.


Ombinding af rødder

Hvis du har fået Seienstyle-metoden har jeg har sat tråd omkring roden at dreadsne ved hovedbunden. Ud over at det gør mindre ondt under dreadprocessen, så giver det en god opdeling, som gør at dreadsne ikke vokser sammen ved rødderne.

Ombinding med tråd har en mekanisk effekt, der gør at håret dreader hurtigere op når det vokser ud. Den tvinger hårstrået til at vokse i den givne retning og når dreadsne bevæger sig, så vil det hjælpe til at de gror ud som dreads.

Jeg anbefaler at du lader tråden sidde 4-6 måneder for at få den fulde effekt. Herefter kan du tage en lille saks og klippe tråden op. Nogen oplever at håret er vokset omkring tråden om man ikke kan finde den - i det tilfælde anbefales at du lader den sidde, for det kan skade dreadsen at grave efter tråden med en saks - og det gør ingen skade at den bliver siddende.


Mange forveksler gummielastikker og tråd - og spørger om man kan sætte gummielastikker ved roden i stedet.

Det kan man ikke! Gummielastikker knækker håret ved roden og giver svage dreads. Det har på ingen måde samme effekt som tråden.

Ved DreadShop-metoden bruges der ikke tråd omkring roden.


Første vask

Jeg anbefaler at du venter med at vaske og fugte dine nye dreads i 3-4 uger. Det vil sige, at de ikke må blive våde.

Mange oplever utrolig tør og skællende hovedbund i denne periode. Jeg anbefaler at man "træner" sin hovedbund op til ved at vaske med dreadlock shampoo og lade der gå længere og længere mellem hårvaske.
Du kan bruge hovedbundsspray dagligt for at stimulere hovedbundens blodcirkulation og fugte huden, så der ikke produceres ekstra talg og fedt. 

Dreads vil kun modnes når de er rene og det er vigtigt at det kun er de første 3-4 uger du undlader vask. Derefter er det vigtigt at vaske ca en gang om ugen og max lade der gå 10 dage mellem vask.



Vask af dreadlocks:

Tag dig god tid når du skal vaske dine dreads. Det er lidt besværligt i starten og tager lang tid, så hav ikke planer, der stresser dig.

Start med at gøre dine dreads gennemblødte med vand og begynd med at vaske hovedbunden med dreadlock shampoo. Når hovedbunden er skrubbet godt, så fordel shampooen i resten af håret helt ud til spidsen af dreadsne.

Du skal være forsigtig med at massere i hovedbunden, men sørg for at du er kommet hele vejen omkring og mellem alle dreads i rødderne. Man kan ikke massere på samme måde som tidligere, men skal bruge fingrene lidt anderledes - tag dig god tid.
Når alt er vasket med shampoo skal du skylle hele håret - og du skal sørge for at al shampoo er skyllet ud. Shampoo, der får lov at blive i håret vil bygge sig op og vil kunne klø i hovedbunden. Det tager længere tid at skylle shampoo ud af dreads end af løst hår, så brug derfor mere tid på at skylle end du normalt ville. Hvis dit hår føles fedtet bagefter, så har du ikke skyllet shampoo godt nok ud.
Du kan evt gentage og vaske to gange i shampoo, hvis du føler behov for det.

Derefter vrider du så meget vand du kan ud af dreadnse mens du stadig står i bruseren. Nogen bruger et ekstra håndklæde til at vride vand ud af håret med.

Når det ikke drypper så meget længere, så tag et stort håndklæde og lav en turban og lad det tørre lidt. Man bliver overrasket over hvor meget vand, der kan samles i dreads. Lad enten håret lufttørre eller føntør i groretningen (obs der kommer flere løse hår ved føntørring)

Jo mere modne dine dreads bliver, des længere er de om at tørre.

Dreadlock shampoo

Man kan ikke erstatte dreadlock shampoo med almindelig shampoo. En dreadlock shampoo er udviklet specielt til ikke at have residualer. Det vil sige, at den ikke efterlader noget i håret. Almindelig shampoo har blødgørere og efterlader produkt i håret, som modvirker modning af dreadlocks.

Dreadlock shampoo fås som flydende shampoo og en fast shampoo-bar. Det er en smagssag hvad man bedst kan lide.

Flydende shampoo minder mest om det du er vant til, men kan være svær at dosere. Den skummer ikke og mange har tendens til at bruge for meget.
Shampoo-bar kommer grundigt ned i hovedbunden og ind i dreadsne fordi man gnubber den. Den afgiver sæbe direkte hvor der er behov for det og man kommer ikke til at bruge for meget. Det anbefales at lægge den i en mesh pose for at den skummer endnu mere og er nemmere at hænge til tørre.
Desuden undgår man plastikflasker ved valg af shampoo-bar.

Vi anbefaler RAW ROOTs Shampoo Bar eller Dollylocks Dreadlocks Shampoo Bar.


Vaskerutine:

Jeg anbefaler at du får en god vaskerutine hvor du vasker dine dreads en gang om ugen. Så har du en frisk hovedbund og du får en god rutine omkring dine dreadlocks og vask gør at de modnes hurtigere.
Hår modnes ikke hvis det er snavset og fedtet - det er ikke en fordel at gå længere end en uge mellem hårvask. 


Pleje i forbindelse vask

Når du har vasket dine dreads, så er det en god ide at finger-frisere håret, så du kommer helt ned i bunden af alle rødderne og får skilt dreadsne ad. Mærk efter med fingrene at du kan komme til hovedbunden langs skilningerne og at der ikke er nogle små hår, der vokser sammen. Hvis du støder på løse hår, der er ved at vokse ind i en anden dreadlock, så træk den forsigtigt fra, så den ikke kommer til at gro sammen.

Det er en god ide at rulle dreadsne når de er halvfugtige hvis du gerne vil have dem ensartede og runde.

Når dreads bliver våde vil de trække sig sammen og det kan give loops og ujævnheder. Så hvis du ruller dem mens de er let fugtige, så bliver de pæne runde.
Du kan med fordel bruge Tightning Gel i det fugtige hår før du ruller dem. Det hjælper med at samle dreadsne og give dem en glat overflade.
Tightning Gel er populært sagt en koncentreret udgave af Tighning Spray, men skal kun bruges en gang mellem hver vask, da den kan opbygges i håret. Den er vandopløselig og bliver derfor vasket ud. 
Brug derfor Tighning Gel i det fugtige hår efter vask og Tighning Spray i det daglige i tørt hår.


Opsætninger

Du kan sætte dine dreads op fra starten, men det er vigtigt at du sætter dem lidt forskelligt - hvis de altid sidder på samme måde, så bliver de skæve og kan få svage punkter. Så sørg for at variere dine opsætninger og hav gerne løst hår noget af dagen. Især anbefales at have løst hår den dag du vasker det, så det er helt tørt inden du sætter det op.


Dekorationer og pynt

Dreadperler og smykker kan godt bruges i nye dreads, men du skal tage dem af når du vasker håret. Perlerne kan glide af og du risikerer at miste dem - eller de sidder fast og du får dem dreadet ind i håret, når du ruller dem. Desuden kan det være svært for håret at tørre under perlerne. Så flyt dem gerne rundt ind i mellem.
Du kan som tillæg få "pimpet" dine dreads ved vedligeholdelse - vi har wraps, perler og smykker i klinikken.


Vedligeholdelse

De flest problemer kan klares med en hæklenål, men pas på ikke at overbehandle dreadsne - så bliver de stive. Dreads skal være luftige inden i, så håret kan bevæge sig. Ellers vil det ikke dreade op.

Slut af med at rulle dreadsne mellem håndryggen.
Det frarådes at bruge hæklenål hvis du ikke har helt styr på hvad du laver. Der findes masser af misinformation på internettet, men de gratis råd er ofte ikke professionelle og kan lede til forringelse af dine dreads.
Hvis man bruger hæklenål for meget eller forkert, så kan det give stenhårde dreads eller dreads med knækkede hår og svage punkter.
I stedet for hæklenål anbefaler jeg at du bruger et loop-værktøj, som er en lille krog, der kan åbnes og lukke.
Du samler det løse hår i en lille tot, og evt touperer det let. Før loop-værktøjet ind 5-7 cm under den løse tot og stik den ud hvor totten har rod. Åben krogen og læg totten ind - luk krogen og træk forsigtigt det løse hår ind i dreaden.


Du må aldrig trække dreaden gennem roden og lave knuder i håret (interlock/topsy tail). Det giver svage punkter og gør at håret ikke kan dreade, da der ikke er nogen bevægelighed i håret.


At pleje dine dreads kan føles som et evighedsprojekt, men det bliver hurtigt en rutine, som bliver del af din nye hverdag med dine dreadlocks.


Produkter

Det er ikke nødvendigt at anvende produkter i dine dreads, men mange har glæde af det, hvis de rette produkter bruges på den rigtige måde.
Her er en gennemgang af de mest gængse dreadlock produkter.

Vi anbefaler at man altid har en refreshing spray til hovedbunden.
Den stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden og hydrerer så hovedbunden ikke udtørrer og producerer for meget talg og fedt.
Den kan erstatte hårvask den første periode og bruges dagligt mellem hårvaske. For ekstra friskhed, kan den stilles i køleskabet.


Et rigtig fint all round produkt er Dollylocks Dreadlocks Tightening Spray, der både strammer dreadsne op og sørger for at de ser pæne ud, og som plejer hovedbund og fugter dreads.


Hvis man har mange løse hår, så anbefaler vi at bruge en opstrammende gelé, der er vandopløselig og som er nem at få ud af håret igen. Der ud over, så hjælper den til hurtig modning af dreadsne. Denne må også kun bruges en gang mellem hårvask.

Vi anbefaler Dollylock Dreadlocks Tightening Gel.


  • Locking Powder

Hvis dit hår vokser meget glat ud og ikke vil dreade i udgroningen, kan man bruge lidt locking powder, som får håret til nemmere at toupere udgroningen og forme dreads.

Vi anbefaler Dollylocks Dry Shampoo Locking Powder, der fås til lyst eller mørkt hår.
Det er ikke nødvendigt at du bruger en locking powder hjemme, da det primært er et produkt, jeg anvender når jeg starter dreadsne op ved særligt vanskeligt hår.

  • Voks

Hvis dine dreads er meget løse, kan man bruge en lille smule dreadvoks. Opvarm voksen mellem håndfladerne og klem forsigtigt på dreadsen. Smelt voksen med en føntørrer og rul håret. Man må ALDRIG bruge mere voks før det gamle er vasket ud. Så kun voks en gang mellem hårvask.

Vi anbefaler generelt ikke voks, da vi ser at mange ikke får vasket det ordentlig ud og det vil opbygge sig.
Dollylocks har lavet en type voks, der er vandopløselig, og som ikke har samme tendens til opbygning. Den må bruges en gang mellem hver hårvask og skal vaskes ud inden der påføres mere.
Dollylocks Bee-Free Coconut Pomade fås i en mørk og lys farve.



    Modning

    Dine dreads vil få loops og ujævnheder og det tager tid at få dem pæne og runde. Helt "perfekte" dreads kræver rigtig meget grundarbejde i starten og selvom man gør alt det "rigtige", så vil der opstå lidt ujævnheder, fordi dreadsne hele tiden modnes.

    Efter ca 6 måneder kan man først begynde at se hvilken form dreadsne begynder at tage.

    Det er en del af den rejse du begiver dig ud på. Når der er gået et halvt år tid, så ser man at dreadsne virkelig har sat sig og ikke er så skøre og utilregnelige længere.
    Hvis du forventer helt runde samlede dreads uden løse hår og uden ujævnheder og loops, så vil jeg anbefale syntetiske dreads. 
    Naturlige dreads er en naturlig proces hvor man må være villig til at slippe lidt af kontrollen og følge den naturlige udvikling.


    Forlængelser

    Når du har dreadlocks med forlængelse, skal du regne med at overgangen mellem dit eget hår og dreadlocks kan føles lidt ujævne. Det er fordi det extensionshår man anvender, ofte dreader hurtigere end ens eget hår. Extensionshår er meget mere behandlet og slidt end dit eget hår vil derfor modnes hurtigere.

    Så dine forlængelser vil hurtigere trække sig sammen og blive lidt tykkere.

    Men dit eget hår vil indhente dine forlængelser og pludseligt har det hele dreadet sig sammen og man kan ikke længere se hvad der er dit eget og hvad der er forlængelser.
    Ofte har det extensionshår som der er forlænget med en begrænset levetid på nogle få år. Lyse farver vil blive hurtigere slidt og nedbrudt. Det kan være nødvendigt at skifte extensions ud med tiden.


    Partial dreads
    Partial dreads betyder at du har både dreaded hår og løst hår.
    Det kræver lidt ekstra opmærksomhed - især i starten.
    Du må gerne vaske det løse hår, men det er bedst hvis dreadsne ikke bliver våde de første 3-4 uger, så det kan være en udfordring.
    Jeg anbefaler at samle dreadsne i en lav knold og børste det løse hår fremover når det er tørt. Vask i enten almindelig shampoo eller dreadlock shampoo. Du kan bruge balsam og hårkur, men sørg for at skylle det fremad med hovedet bøjet, så du ikke får almindelig shamoo, balsam eller hårkur i dine dreads. 
    De første par måneder vil dine nye dreads have en velcro-agtigt overflade og dit løse hår vil nemt filtre sig fast. 
    Det går over, når overfladen bliver mere glat og samlet.

    Indtil da, anbefaler jeg at børste det løse hår morgen og aften - evt bruge lidt leave in balsam. Det er en rigtig god ide at samle det løse hår om natten i en knold eller fletning, så det ikke bliver filtret ind i håret når du sover.
    Du  kan også holde det løse hår flettet om dagen og samle fletning og dreads i en hestehale/knold for et samlet look.

    Der findes mange typer Partial dreads:
    De nedenståede eksempler kan varieres i det uendelige og jeg tilpasser stilen til dig. Antallet af dreads afhænger af din hårtype og størrelsen på dreadsne.

    • Peak a boo - en række med 3-5 dreads nederst i nakken
    • Nakkedreads - 2 rækker med 7-11 dreads nederst i nakken
    • Half head - hele baghovedet fra øre til øre med omkring 15-20 dreads
    • Loose front - håret omkring ansigtet er frit. omkring 30-40 dreads
    • Pandehår - du har dit pandehår løst og ca 40-45 dreads


    Professionel vedligeholdelse

    Hvis du synes at det er for meget arbejde at passe og pleje dine dreadlocks selv, så tilbyder jeg at lave vedligeholdelse af dine dreadlocks i klinikken.

    Jeg gennemgår alt hår, alle opdelinger og udgroninger, samt løse hår og jævnheder.

    Hvis du har mistet kontrollen og har brug for førstehjælp, så kan du booke tid til dette.
    De fleste vælger vedligeholdelse efter 2-3 måneder og derefter ca 3-4 gange om året det første år. Når dreadsne er modnede vælger de fleste at komme 1-2 gange om året.

    Detox

    Efter et års tid når dine dreads er modnede kan man vælge at lave en detox.
    Detox består af et kit med en brev med pulver eller en badebombe, der opløses i 10-12 liter varmt vand i en balje. Lad pulveret bruse af og blive helt opløst og læg derefter dine dreadlocks i blød i vandet i mindst 5-10 min, men gerne op til 30 min.
    Sørg for et par gange, at trykke vandet ind i dreadsne for at få opløst opbygniger.

    Skyl håret grundigt i varmt vand og vask derefter to gange i den medfølgende flydende shampoo (sørg for at skylle grundigt mellem de to hårvaske) eller den medfølgende ACV.
    Det anbefales at afslutte med Tightning gel i det let fugtige hår og en grundig rulning af alle dreads.

    Du vil blive overrasket over hvad der kan bygge sig op i dreadsne.



    Spørgsmål

    Hvis der er noget du bliver i tvivl om, så er du velkommen til at skrive til mig på mail, facebook eller instagram og så hjælper jeg dig gerne.


    Billeder

    Vi elsker at få billeder af jeres dreadlocks, så send meget gerne updates, mærkedage og lækre opsætninger. Og du er meget velkommen til at tagge Hair Envy Extensions Clinique på dine billeder på facebook eller instagram.

    Jeg tager altid før- og efter billeder, men de billeder du selv tager, er altid sjovere.









    Naturlige dreads

    Fordi du ikke kan lade være...


    Lad HairEnvy holde dig i hånden på rejsen til smukke naturlige dreadlocks

    Uddannelser


    Seienstyle:

    Jeg er certificeret locktist hos SeienStyle i Stockholm og Hair Envy er affilieret salon.


    SeienStyle-metoden adskiller sig fra andre metoder, ved at give flotte dreadlocks, der hurtigt modnes og gror flot ud.

    Det som adskiller SeienStyle fra andre metoder, er at dreadsne ser flotte ud fra starten - de kan sættes op og styles med det samme og man går fra klinikken med smukke dreads fra starten.

    Metoden kan bruges på alle hårtyper.

    Der bruges toupering og hæklenål til at filte dreadsne i facon og der ombindes om roden med en stærk tråd, der sørger for at hårets groretning ændres, så man undgår løse hår og at dreadsne gror sammen. Der udover, så sørger tråden for at udgroningen nemmere dreader af sig selv og det giver en mere behagelig dreadproces.

    SeienStyle har omkring 20 års erfaring med naturlige dreadlocks, og er kendt verden over. SeienStyle vælger at certficere en håndfuld locktister for at sprede de mange års erfaringer ud til flere kunder på hele jorden.

    HairEnvy har æren af at være den danske repræsentant..

    DreadShop har lavet naturlige dreads gennem mange år og HairEnvy har samarbejdet med DreadShop i årtier. Jeg har taget online kursus i fremstilling af naturlige dreads. Der bruges udelukkende kam og hæklenål til denne naturlige metode, som giver flotte og bløde dreads.
    Hvis du er interesseret i at tage online kursus i at lave naturlige dreads efter DreadShop metoden kan du kontakte mig for et link, der giver dig rabat på kurset.

    Hair Envy - extensions clinique

    CVR: 35347534